Brune, tørre spidser og kanter på en elefantfod er plantens måde at sige på, at miljøet er lidt for hårdt eller tørt. Se årsagerne nedenfor, og find den, der passer.
For meget direkte sol. Flyt den væk fra glasset til et sted med et passende lysniveau.
Sådan ser du det
Elefantfod tåler mineraler i hanevand bedre end mere følsomme bladplanter (calathea, bønneblad), så det er sjældent hovedårsagen, men salte kan alligevel bygge sig op i jord, der aldrig skylles igennem.
Løsningen
Bliver spidserne ved med at blive brune trods korrekt vanding, så skyl jorden grundigt igennem med rent vand et par gange om året for at fjerne ophobede salte.
Sådan ser du det
Brune spidser dukker op sammen med en hvid skorpe på overfladen: Elefantfod behøver så lidt næring, at en almindelig stueplantedosis ofte allerede er for stærk for den.
Løsningen
Skyl grundigt igennem med rent vand, giv så næring på halv styrke og kun en eller to gange i sæsonen.
Sådan ser du det
Kun de yderste spidser og kanter bliver brune og papiragtige, mens resten af bladet har det fint: mest almindeligt om vinteren med radiatorerne tændt, og elefantfod trives bedst i 30–60 % luftfugtighed.
Løsningen
Hæv luftfugtigheden med en bakke fugtige lecakugler eller en luftfugter i nærheden. Undlad at sprøjte direkte på bladene, hvilket kan fremme råd på denne plante.
Sådan ser du det
Fordi elefantfod går lange perioder mellem vandingerne med vilje, kan de allerældste bladspidser tørre og blive brune selv ved korrekt pasning: det er en langt mindre faktor end på tørstigere planter og sjældent hovedårsagen.
Løsningen
Hold dig til hver 14.-22. dag om sommeren og kompensér ikke for en brun spids ved at vande oftere: det risikerer det større problem, råd.
Hold luftfugtigheden oppe med en bakke fugtige lecakugler eller en luftfugter i stedet for at sprøjte bladene, vand før jorden bliver knastør, og giv næring sparsomt.
Samme slægt eller samme pasningsmønster.
Senest tjekket: 2026-08-19
